“Jazz is the big brother of Revolution. Revolution follows it around.”

– Miles Davis

Ta’ med på tur rundt i jazzens historie, hvor tidligere orkesterchef for Aarhus Jazz Orchestra og ejer af Bee Happy Music, Peder Udengaard, sammen med musiker Peter Uldahl fører publikum ind i jazzens historie i en kombination af foredrag og livemusik.

Hvordan hænger jazzens tilblivelse sammen med, hvem der vandt Den Amerikanske Borgerkrig og bomuldsmarkerne i sydstaterne i USA? Hvorfor kalder Miles Davis jazz for revolutionens storebror? Og hvordan hænger de forskellige stilarter og epoker sammen med den historiske periode, de udvikler sig i? Det får du bl.a. svar på i dette livemusik-foredrag, der samtidigt er krydret med anekdoter om de helt store jazz-ikoner, såvel som personlige oplevelser fra jazzens verden, og hvordan Krim-krisen (Ruslands annektering af Krim-halvøen) pludselig blev en meget nærværende del af Aarhus Jazz Orchestra's åbning af 'Petro Jazz’ jazzfestival.

Foredragene holdes typisk som en foredragsrække af 4-5 foredrag, som f.eks. kan fordeles over en sæson.

- Tidlig musik

- Barokken

- Klassikken

- Romantikken

- Den moderne musik

Foredragene kan også holdes enkeltvis og de kan tage udgangspunkt i lokale klassiske koncerter og musikopførelser.

Tag med på en rejse til operaens verden og mød de allersmukkeste operaer gennem historien. I Uldahls introduktion til opera vil musiker og foredragsholder Peter Uldahl tage dig med på jagt efter den dybere mening i operaen og præsentere dig for de vigtigste komponister, operaer og musikdramatiske idéer som har formet operaens historie og udvikling.

Ud fra en række historiske nedslag vil Peter Uldahl lukke op for operaens verden og udjævne de historiske og kulturelle kløfter for at vise dig en intens kunstform af storslåede arier og frygtindgydende dramatik. Og gennem en lang række musik- og videoeksempler vil han gøre dig klogere på, hvordan det musikalske og dramatiske arbejder sammen, og på hvordan operakomponisterne gennem tiden har udviklet en kunstform, som rummer en helt unik verden, der formår at fremstille menneskelige dramaer og følelser på henrivende og sublime måder.

Kom og lyt, og lad dig blive rykket med ind i operaens dramatiske verden.

Foto: Srđan Doroški / CC BY-SA

I Introduktion til Beethoven vil foredragsholder Peter Uldahl ikke blot præsentere dig for Beethoven, hans musik og samtid, men også vise hvad det nu er med ham Beethoven, der gør ham så særlig. For Beethoven er ikke bare endnu en af historiens store komponister. Nej, ingen anden kunstner har haft større indflydelse på musikhistoriens gang, og ingen anden har formået at hæve musikken så højt op i musernes himmel som Beethoven. Med storslåede og skrækindjagende symfonier, der omfavnede alle menneskets følelsesregistre, udtrykker Beethovens musik alt fra menneskets dybeste indre og naturens uudsigelige skønhed og til menneskets højeste idealer.

Det er med andre ord bestemt ikke så lidt Beethoven opnåede med musikken. Så hvem turde komponere efter ham? Hvad var der mere at sige i toner efter Beethoven? Det spurgte eftertiden sig selv om, og lige siden har hans kompositioner vakt ærefrygt i hver en komponist, ligesom Beethoven og hans musik har dannet baggrund for et hav af myter og vist sig som en uudtømmelig kilde for musikalske oplevelser.

I foredraget vil Peter Uldahl introducere dig til denne legende – Beethoven, manden og myten – og du vil få lirket låsen op til hans fantastiske, storslåede og revolutionerende musik. Beethoven skrev musik for menneskeheden og en sådan musik er altid aktuel!

Musik kan være skøn, såvel i dag som til alle tider. Ikke desto mindre er det meget forskelligt hvilken musik man gennem historien mente var skøn og hvad præcis skønheden i musikken har været.

I dette foredrag tager vi på en sightseeing i de musikalske idéers historie og lytter til den skønhed som musikken rummer ligefra de antikke grækere og til i dag. Rundt om cafébordene vil vi snakke om hvordan vi oplever musikken, hvad det egentligt er der gør den skøn eller hvad vi tror man i samtiden har oplevet som skønt ved den.

Musiker og foredragsholder Peter Uldahl vil undervejs indføre os i de musikalske og æstetiske ideer som alle udtrykker tidens skønhedserfaringer, hvorefter vi med en kop kaffe eller et glas vin i hånden vil lytte efter den og opleve skønheden i musikken gennem totusinde år.

I pop, rock, folkemusik, blues, country, flamenco og i hele den spanske og latinamerikanske verden spiller guitaren en hovedrolle, sammen med sine fætre og kusiner i resten af verden: mandolinen, lutten, bouzukien, ouden, balalajkaen, sitaren, lyren, banjoen, ukulelen osv. Men hvor kommer guitaren egentligt fra?

I dette foredrag tager musiker og musikolog Peter Uldahl os med på jagt efter guitarens rødder. Vi vil lytte til den meget forskellige guitarmusik og undersøge hvordan den opstod og hvad den kom af. Det bringer os på en musikalsk rejse tilbage i historien, hvor du vil møde mange forskellige guitarer og meget forskellig musik i forsøget på at finde ud af hvor guitaren har sine rødder og hvor de har bredt sig hen.

Kom og vær med i jagten på guitarens rødder!

Federico García Lorca er i dag først og fremmest kendt som en af verdenslitteraturens største digtere og dramatikere; mindre kendt er musikeren og musikforskeren Lorca. Ikke desto mindre var han forgabt i den andalusiske musik, den årtusindeårige gamle kunstform med dens mytiske rødder bragt til den spanske kyst af græske helte og sigøjnere, og hvori Lorca hørte det ædle skrig som al kunst lever af.

Som kun en digter kan gøre det, udfolder Lorca et fascinerende og højstemt kunstsyn om den smertelige og inspirerende duende, om den lidende kunstner og den udstødte sigøjner, om flamencoen og den primitive sang, og om det rå menneske over for den brutale natur.

Til foredraget vil vi ikke kun høre om dette digteriske kunstsyn, men vi kan selv høre denne musik, når musiker og cand.mag. i spansk sprog og kultur Peter Uldahl både fortæller og spiller de ældgamle folkesange som blev opsamlet og arrangeret af Lorca. Og det er musikstykker hvormed sigøjnerens flamenco og andaluserens musik blev forædlet til den fineste kunst, og hvormed Lorca, som en anden Vergil, gav en ædel og mytisk identitet til et helt land.

Kom og lyt!

Her ved de nordlige himmelstrøg skal man ikke spille fandango. Det har du måske fået at vide af og til. Men hvad er det egentligt denne fandango, som vi ikke må spille?

Til foredraget får du svaret. Vi undersøger nemlig hvordan man spiller fandango, hvilket vil bringe os til Spanien, hvor vi skal møde sigøjnere og andalusere, der alle spiller fandango og på hver deres måde.

For at undersøge fandangoen bliver foredraget derfor en fortælling om, hvordan en raffineret og enestående musik med temperament og store armbevægelser opstår i Sydspanien. Fandango er både en folkemusik, men også nært knyttet til flamenco, og til foredraget skal vi både undersøge dens oprindelse og udvikling og finde ud af hvordan den adskiller sig fra den vestlige musik. Og så skal vi ikke mindst finde ud af hvorfor vi nordeuropæere ikke må spille den, og hvorhenne man egentligt er bedst til at spille fandango.

Musiker og foredragsholder Peter Uldahl vil undervejs spille fandango på guitaren og fortælle os meget mere om musikken; så kom med og lær hvordan man spiller fandango!

Det skal vi høre om:

Berømte i barokken, glemte i dag

Barokmusikken har gennem tiden fået ry for at være en tung og gammeldags musik. Sådan er den blevet set lige siden borgerskabets galante musik vandt frem i 1750erne og frem. Med undtagelse af J.S. Bach, som Felix Mendelssohn præsenterede de romantiske komponister for i 1829, er det først fra 2. halvdel af det 20. århundrede at der igen kom interesse for de barokke komponister.

Vi skal se på mange af de store mestre, som længe har stået i glemmebogen, og vi skal dykke dybere ned i en epoke, som kan overraske med de mest radikale eksperimenter, der får dig til ikke at ville tro dine egne ører. Vi skal høre franske komponister som solkongens hofkomponist Jean-Baptiste Lully (1632-1687), François Couperin (1668-1733) og ikke mindst Jean-Philippe Rameau (1764-1683), hvis musik i lang tid stod i skyggen af hans teoretiske skrifter og derfor blev betragtet som en fortænkt og unaturlig musik. Og vi skal til slut stifte bekendtskab med barokke originaler som violinvirtuosen Heinrich Ignaz Franz Biber (1644-1704) samt den danseglade Jean-Féry Rebel (1666-1747).

Flere glemte barokkomponister

To af de allerstørste barokke komponister er tyske Georg Philipp Telemann (1681-1767) og tjekkiske Jan Dismas Zelenka (1679-1745). Det var de i hvert fald i deres samtid. 1800-tallet mente noget andet. For når Telemann havde skrevet så meget musik (omkring 3000 værker!), så kunne den vel ikke være så god. Og Zelenka…? Hans landsmand Smetana opdagede ham i 1863, resten af verden først efter 1950erne. Det er sjældent at man støder på en komponist som kan nå J.S. Bach til sokkeholderne; Zelenka kan nå hans paryk. I dette foredrag skal det handle om disse to barokke mestre.

Den sorte Mozart og skurken Salieri

Måske skulle vi hellere kalde Mozart for den hvide Chevalier de Saint-Georges (1745-1799), for denne fransk-caribiske komponist, violinvirtuos, fægter, aristokrat og revolutionær var verdensberømt i 1700-tallets Paris.  …og så var han sort, født af en slave i de franske kolonier. Og hvordan en så spændende komponist efterfølgende kan falde ud af historiebøgerne, er svært at forstå, men i nyere tid er interessen igen blusset op for denne ridder.

Chevalier de Saint-Georges mødte Mozart ved flere lejligheder, og foredragets anden komponist var i lang tid mistænkt for at have slået Mozart ihjel. Antonio Salieri (1750-1825) var ligeledes berømt i samtiden, men blev i eftertiden helt glemt, eller værre endnu, han blev kendt som den skurk der slog Mozart ihjel, sådan som Alexander Pushkin fremstillede ham i sit skuespil Mozart og Salieri fra 1830.

Det har taget lang tid at få renset Salieris navn, og i dag er vi endelig begyndt at spille hans musik igen.

Udstødte jødiske komponister

Ignaz Moscheles (1794-1870) og Charles-Valentin Alkan (1813-1888) var berømte i samtiden for deres klavermusik, men i løbet af 1800-tallet blev de jødiske komponister gradvist mere og mere negligeret og glemt, hvis ikke de direkte blev angrebet og miskrediteret som Giacomo Meyerbeer (1791-1864) af de antisemitiske idéstrømninger, som florerede i århundredet.

I dette foredrag vil vi se nærmere på de udstødte jødiske komponister fra wienerklassikken og til moderne tid.

De udstødte komponister – Rued Langgaard,  Nikos Skalkottas & Nikolai Roslavets

Her skal det handle om de komponister, hvis originalitet og kunstneriske kompromisløshed endte med at koste dem deres liv og karriere. Danske Rued Langgaard (1893-1952), græske Nikos Skalkottas (1904-1949) og sovjetiske Nikolai Roslavets (1881-1944). De blev udstødt i deres samtid, af henholdsvis den danske og græske musikelite og af den sovjetiske stat.

I dag har de endelig fået en velfortjent anerkendelse; i dag skal de blive hørt.

Amerikanske excentrikere – Ives, Cowell & Antheil

Amerikanske Charles Ives (1874-1954) betegnes ofte som USA's første store klassiske komponist, der satte USA på den klassiske musiks verdenskort med sine højst originale og særprægede værker. Sådan blev han dog ikke betegnet i samtiden. Charles Ives blev ignoreret det meste af sit liv; han var excentrisk, og hans musik var radikal og moderne og skabt uden kendskab til de mange -ismer og moderne stilretninger i Europa. Allerede Mahler og Schönberg så et moderne geni i Ives, men først fra midten af det 20. århundrede vandt han amerikanernes og omverdenens ører.

I dette foredrag skal det med udgangspunkt i Charles Ives handle om tre glemte excentrikere fra USA: Charles Ives var engang glemt, Henry Cowell (1897-1965) er lidt mere glemt og George Antheil (1900-1059) er stadig glemt i dag, men fælles for de tre er en dybt original, fascinerende og frisættende musik.

Kvinder der komponerer – det 19. århundrede

Man skal ikke gå ret langt tilbage i historien før kvindelige komponister var et særsyn, og det trods at vi i 1500- og 1600-tallet finder komponister som Francesca Caccini (1587-1641) og Barbara Strozzi (1619-1677), der var anerkendte og respekterede i deres samtid og som havde en omfattende produktion. Og i 1700-tallets oplysningstænkning finder vi Marianna Martines (1744-1812), der studerede hos Joseph Haydn og blev den første kvinde til at skrive en symfoni (så vidt vides).

Dette syn på kvinden ændrede sig dog, og i 1800-tallet skulle kvinden kende sin plads. Således stod store begavelser som Fanny Hensel/Mendelssohn (1805-1847) og Clara Schumann (1819-1896) i skyggen af Felix og Robert, og de begrænsede sig til de mindre genrer som lieder og klaverstykker, der var mere passende for en kvindelig komponist at beskæftige sig med. I dette foredrag skal det handle om al den store klavermusik der kom fra deres hænder.

Kvinder der komponerer – det 20. århundrede

Fra det 20. århundrede finder vi flere og flere kvindelige komponister og i dette foredrag skal det handle om dem. Vi vil dog begynde med en éner i 1800-tallet, Louise Farrenc (1804-1875). Hun har stort set været glemt frem til i dag, og det trods hun havde en omfattende produktion lige fra orkestermusik, kammermusik, korværker og til sange og klavermusik, og tilmed blev hun faktisk professor i klaver ved konservatoriet i Paris. En stilling hun besad i 30 år!

Hernæst skal det handle om komponister som Amy Beach (1867-1944), den første amerikanske kvinde som fik opført en symfoni, og komponisten Florence Price (1887-1953), der blev den første afroamerikanske kvinde der fik opført en symfoni i USA. Hos Price hører vi i særlig grad de sortes afroamerikanske sange som den musikalske inspiration.

Mod fjerne egne – Latinamerika

Langt væk fra koncertsalene i Wien og Paris, dybt inde i den paraguayanske jungle, skal vi i dette foredrag møde den sagnomspundne, fænomenale guitarist og komponist, Guaraní-indianeren Nitsuga Mangoré med det borgerlige navn Agustín Barrios (1885-1944). Berømt for sin virtuositet og sine kompositioner for guitaren, som til dette foredrag vil blive fremført af Peter Uldahl.

Desuden vil vi se nærmere på det mexicanske vidunderbarn Manuel Ponce (1882-1948), hvis kompositioner inden for stort set alle den klassiske musiks genrer længe har stået i skyggen af den succes hans guitarkompositioner havde i samarbejdet med Andrés Segovia.

Japan

De asiatiske lande er sjældent lande man forbinder med den vestlige klassiske musiktradition, og det på trods af at Vesten har haft kolonier i og handelsforbindelser med de asiatiske lande i et halvt årtusinde. Og når man tænker på det antal af talentfulde asiatiske musikere, man finder i snart hvert et symfoniorkester rundt i verden, kan det undre hvor deres komponister er henne. Har vi bare været helt blinde over for dem i Europa? Det skal vi undersøge i en række foredrag og vi starter i Japan.

Japan havde siden 1600-tallet ført en isolationistisk politik, men det endte ved Tokugawa-shogunatets fald i 1868 og genindførelsen af Meiji-kejseriet. Dørene til omverdenen blev åbnet og en lang række japanske komponister gik i gang med at skabe en ny og moderne japansk musik, der kunne afspejle det nye rige. Og det var en musik der forenede japanske og vestlige traditioner. I dette foredrag skal vi høre blandt andre: Koscak Yamada (1886-1965), Kunihiko Hashimoto (1904-1949), Isotaro Sugata (1907-1952), Masao Ohki (1901-1971), Toshiro Mayuzumi (1929-1997) og Toru Takemitsu (1930-1996).

Kina

Fra Landet Hvor Solen Står Op skal vi til Riget I Midten. Fra Mao Zedong indledte Kulturrevolutionen og Folkerepublikken kom til magten i Kina har det ikke været lige let at skrive vestligt inspireret musik i Kina. Her kunne man som komponist enten vælge at gå mod eller med strømmen, sådan som henholdsvis den antitotalitære komponist Luting He (1903-1999), der blev udsat for tortur og mishandling i offentlig tv i sit forsvar for vestlig musik, og heroverfor komponisten Huan Zhi Li (1919-2000) med værker som Socialisme er godt.

Vi skal i dette foredrag også høre værker af Xian Xinghai (1905-1945), som gerne regnes som den første til at skrive kinesisk musik inden for en vestlig klassisk-musikalsk ramme, og vi skal ikke mindst høre violinkongen Ma Sicong (1912-1987), folkehelten Nie Er (1912-1935), den store symfoniker Zhu Jian´er (1922-2017) og kinesisk ballet af Jin-xuan Yan (1924-2014)

Indien og Sydkorea

Trods Indien er et land med 1,4 milliarder indbyggere og 500 års kolonihistorie – hvor først portugiserne, så hollændere, danskere og sidst englænderne, som satte sig på hele subkontinentet – så finder vi forbløffende lidt vestligt inspireret klassisk musik i det store land. Vi skal dog stifte bekendtskab med den farverige komponist og musiker Ilaiyaraaja (1943), hvis spraglede og sammensatte repertoire kun er overgået af hinduismens gudekatalog. Fra vestligt inspireret orkestermusik og til Bollywood-musik og populærsange har vi at gøre med noget genuint indisk hos Ilaiyaraaja.

Vi vil desuden også lytte til den jødiske eksilkomponist Walter Kaufmann (1907-1984), der på flugt fra nazisterne flygtede til Indien, hvor han boede fra 1934 til 1948 og skrev en stor del af sine værker inspireret af den indiske kultur.

Og sidst vil vi se nærmere på nogle moderne komponister som britisk-indiske Naresh Sohal (1939-2018) for at slutte af i Sydkorea med Isang Yun (1917-1995).

I Ruslands skygge – Ukrainske komponister

Den ukrainske komponist Mykola Lysenko (1842-1912) kaldes i dag for den Ukrainske musiks fader. Men da han som den første begyndte at forme en ukrainsk nationalmusik på baggrund af sine livslange etnologiske studier af ukrainske folkesange, faldt det bestemt ikke i god jord i Moskva. Dog trods megen russisk modstand og undertrykkelse, lykkedes det Lysenko at danne en ukrainsk klassisk tradition og en national skole der efterfølgende skulle inspirere en lang række ukrainske komponister som Mykola Leontovych, Yakiv Stepovy, Kyrylo Stetsenko og Boris Lyatoshynsky. Komponister, der i Ruslands skygge i lang tid har været glemt – indtil i dag.

Det skal vi høre om:

Musikkens rødder - Antik og middelalder

Den antikke græsk-byzantinske sang og kormusik samt de gamle folkemusikalske genrer i Balkanområdet

Grækenland

Græske danse, rebetiko samt folkelig musik, den nationale skole og modernismen fra Manolis Kalomiris til Nikos Skalkottas og Mikis Theodorakis.

Balkan 1 – Folkemusik, korsang og klassiske komponister

Folkemusik og korsang fra Balkan – sevdalinka, čoček, kolo, albansk isopolyfon sang mm. – Goran Bregović, Boban Markovic, m.fl.

Klassiske og moderne komponister fra Balkan fra Stevan Mokranjac til Josip Slavenski, Jakov Gotovac og Marko Tajcevic, mm.

Bulgarien

Om den bulgariske folke- og kormusik samt senromantiske og moderne komponister – Dobri Hristov, Pancho Vladigerov og Petko Staynov.

Rumænien

Om den rumænske folkemusik – lăutari og taraf – samt komponisten George Enescu.

Østeuropa i Vestens klassiske musik

Om Østeuropa som inspirationskilde for de europæiske komponister – om den bøhmiske musik og style hongrois – Joseph Haydn, Ludwig van Beethoven, Franz Schubert, Carl Maria von Weber, Franz Liszt, Johannes Brahms, mm.

Ungarn – Romantik, folkemusik, musiketnologi og moderne komponister

Ungarsk romantik hos Franz Liszt, og den ungarske folkemusik og musiketnologien samt de moderne ungarske komponister: Zoltán Kodály og Béla Bartók

Tjekkiet – Den bøhmiske musik

Den bøhmiske musik og romantik hos Bedřich Smetana, Antonín Dvořák og Leoš Janáček.

Polen

Polsk musik – mazurka, polonæse, krakowiak, kujawiak, oberek – fra Frédéric Chopin og til Ignacy Paderewski, Karol Szymanowski og Witold Lutosławski.

Baltikum

Minimalisme og spirituelle korværker fra De Baltiske Lande med fokus på Arvo Pärt, Eduard Tubin, Georgs Pelēcis, Urmas Sisask og Veljo Tormis.

Det skal vi høre om:

Middelalder og de tre kulturer

om de kristne cantigas, jødisk sefardí og muslimsk andalusí – Alfonso El Sabio, Ziryab, mm.de

Den spanske guldalder

Spanske sange og danse: romances, villancicos, ensaladas, seguidillas, jotas mm. og den store kormusik: Cristóbal de Morales, Francisco Guerrero og Tomás Luis de Victoria

Den spanske barok

Den polyfone instrumentalmusik og den spanske zarzuela – tientos, diferencias, variaciones – Juan del Encina, Antonio de Cabezón, Juan Hidalgo de Polanco og Juan Cabanilles

Plus ultra

Fandangos, folias og tonadas fra de amerikanske kolonier

Den spanske klassik

I kongens tjeneste med galant folketone og fandango: Domenico Scarlatti, Luigi Boccherini, Antonio Soler og Juan Crisóstomo Arriaga 

Vihuelaen og den spanske guitar

Om den spanske guitar og dens tidlige slægtning vihuelaen. Deres udbredelse, historie og udvikling som soloinstrument – Luis de Milán, Luis de Narváez, Gaspar Sanz, Fernando Sor, Francisco Tárrega og Andrés Segovia

Arven fra de spanske sigøjnere: flamenco

Om flamencoens stilarter (palos), dens kultur og historie samt om de største flamencokunstnere.

Europæisk romantik og blikket for det eksotiske Spanien

Om Spanien som romantisk inspirationskilde for de europæiske komponister – Georges Bizet, Franz Liszt, P.E. Lange-Müller, Nikolaj Rimskij-Korsakov, Maurice Ravel, Claude Debussy, mm.

Spansk romantik

Den spanske klavermusik og orkestermusik: Enrique Granados, Isaac Albeniz og Joaquín Rodrigo

Spansk modernisme

Om den spanske musik fra begyndelsen af det 20. århundrede – fra nationalromantik, musiketnologi og til modernisme – Manuel de Falla og Joaquín Turina.

Latinamerika

Om den klassiske musik i de sydamerikanske lande med fokus på dens spanske koloniale arv og folkloristiske særpræg – Heitor Villa-Lobos, Manuel Ponce, Carlos Chávez, Arturo Márquez og Astor Piazzolla