MUSIK OG SMIL
MUSIK OG SMIL
med Luni Smil og Peter Uldahl
Glædesfyldte oplevelser, der inddrager og begejstrer med smittende smil og glæde. Dét er hvad vi alle har brug for efter lang tid med restriktioner, afstand og karantæne. For i denne tid hvor alt handler om smittetal, må vi ikke glemme ”smiletallet”. Derfor har omsorgsklovn Luni Smil og musiker Peter Uldahl gjort det til deres mission at få smiletallet til at stige og få alle beboere og personale på plejehjemmene testet positiv på smiletalsbarometret.
Det gør Luni og Peter ved at invitere alle med på en musikalsk rejse med en masse nærvær og eventyrlige stemninger. Luni og Peter besøger børn og pædagoger i børnehaven, hvor legen slippes fri, og netop igennem legen skaber de et tillidsrum, hvor intet dømmes forkert, hvor fejl er perfekte, og hvor børn og voksne derfor tør bringe sig selv i spil. Og de besøger beboerne på plejehjemmet som trænger til en oplevelse, i deres egen stue eller værelse. Her er det relationen og kontakten til den enkelte, som bærer og skaber et rum, der kan slippe glæden fri, og som både lukker op for den spontane leg og livsglæde, der opstår når man er sammen med en klovn, og som skaber et nærvær hvori man kan være sammen om det væld af varme minder som musikken bringer frem.
På den måde møder Luni og Peter børn, voksne og ældre i deres egen verden og griber deres egne indfald, så de bliver medspillere i en leg, hvor der sættes ord og toner på alle de følelser og stemninger, som opstår her og nu i hinandens nærvær.
MUSIK OG SMIL er alt andet end en forestilling. Det er samvær og samspil, hvor vi sammen får smiletallet til at stige.
For mere information og tilbud kontakt mig her og besøg desuden min kompagnon Luni Smils hjemmeside her.
Udtalelser
”Vi på Sct. Kjeldsgården havde en fantastisk formiddag med masser af sang, grin og smil der blev siddende i ansigtet længe efter.”
– Jane Bjørnlund, social- og sundhedsassistent, Sct. Kjeldsgården, Viborg
”Luni og Peter har et dejligt samspil. Peter præsenterer forskellige musikalske genrer for børnene og Luni inddrager og begejstrer med smittende glæde. De er begge opmærk-somme på samspillet med børnene, gennem hele forestillingen (…) En inspirerende, anderledes og fantastisk glædesfyldt oplevelse for børnene i Børnehuset Lupinmarken.”
– Lise Bech Madsen, Leder ved Børnehuset Lupinmarken, Viborg
Om Luni Smil og Peter Uldahl
Bag Luni Smil står iværksætter og omsorgsklovn Lene Mortensen, uddannet ergoterapeut, som i mange år har arbejdet for at skabe relationer der når ind til børn og ældre. Luni Smil møder de enkelte dér hvor de er, taler deres sprog og lader dem vise vejen til at skabe kontakt.
Lunis kompagnon Peter Uldahl er selvstændig musiker, uddannet cand.mag. i musikvidenskab, filosofi, idéhistorie og spansk og har studeret guitar i Granada, Spanien. Som koncertsolist og foredragsholder arbejder han med både den klassiske og rytmiske musik og sammen med Luni præsenterer han børn og voksne for al verdens musik fra øst til vest og fra før til nu.